Retningslinjer for kurser og frivilligaktiviteter i forbindelse med corona (covid-19)

06. oktober 2020 Tilbage

Corona (covid-19) er desværre stadig en del af os, og det får også betydning for afholdelse af kurser og frivilligaktiviteter i Diabetesforeningen i den kommende tid. Hos Diabetesforeningen holder vi os dagligt opdateret om sundhedsmyndighedernes anbefalinger og følger naturligvis disse.
Derfor skal I frem til og med juli 2021 efterleve følgende retningslinjer:

1. Arrangementer afholdes frivilligt
Retningslinjerne skal følges, hvis man ønsker at afholde lokale aktiviteter. Men det er vigtigt at understrege, at lokale aktiviteter afholdes på frivillig basis, og hvis man ikke ønsker at afholde lokale aktiviteter endnu pga. coronavirus, er det selvfølgelig helt okay. Det er dog også vigtigt at understrege, at I har mulighed for afholde udendørs aktiviteter med afstand. Det kan være alt fra gåture til byvandringer, golf-ture og fisketure - ja kun fantasien sætter grænser.

2. Digitale møder

Som udgangspunkt anbefaler vi digitale møder, hvis det er muligt for ens aktivitet. Alle med en officiel diabetesmail har adgang til brugen af Microsoft Teams, hvor man har mulighed for at afholde online møder og kommunikere. Her er det eksempelvist muligt at afholde bestyrelsesmøder eller andre koordinerende møder.

3. Stop ved mistanke om sygdom
Lad det fremgå af indbydelsen, at man ikke skal møde op, hvis man hoster eller føler sig sløj.

4. Registrér deltagere
Når deltagerne dukker op til jeres aktivitet, event eller møde, så registrér navn og telefonnummer ved ankomst. Fortæl, at deltagere skal kontakte jer, hvis de testes positive med covid-19 i ugerne efter arrangementet. Modtager I besked om et positivt testresultat i ugerne efter arrangementet, så kontakt straks jeres frivillighedskonsulent, så vi sammen kan aktivere beredskabsplanen.

5. Download Smitte l Stop app
Alle deltagere opfordres til at downloade appen Smitte l Stop fra Sundhedsstyrelsen. Den arrangementsansvarlige sørger for, at alle med en smartphone downloader denne. Hvis der registreres smitte, så overtager hovedkontoret kontakten til alle deltagere.

6. Indendørs versus udendørs aktiviteter
Der skal holdes god afstand under aktiviteter og arrangementer. Aktiviteter, der kan flyttes udendørs og på tomandshånd, gør det lettere at overholde afstandskravene.

7. Aflysning af arrangementer
Alle arrangementer kan aflyses med dags varsel, hvis smittetallet stiger lokalt. Sørg derfor altid for, at orientere deltagerne om, at aktiviteter kan blive aflyst med kort varsel, hvis der er lokale smitteudbrud, eller myndighederne kommer med ændrede anbefalinger. Sørg for løbende at have dialog om lokale retningslinjer med mødestedet, hvor aktiviteten eller arrangementet afholdes.
Alle skal på dagen for arrangementet tjekke kalenderen på hjemmesiden. Hovedkontoret hjælper med at lægge en akut aflysning op

8. Vask, sprit og mundbind
Man skal vaske og/eller spritte hænder, når man deltager i tilbuddene. I kan f.eks. vælge at indkøbe sprit, som alle kan få et skvæt af ved ankomst. Sørg for at indkøbe mundbind, som kan foræres til dem, der ikke selv har med, og som ønsker at bruge det under indendørstræning. Alle udgifter kan refunderes af Diabetesforeningen.

9. Indretning af lokaler
Sørg for at indrette lokalet, så der kan holdes passende afstand mellem deltagerne – gerne mindst en meter og bordopstilling skal helst være biografopstilling, så alle kigger samme vej. Følg altid de lokale retningslinjer der hvor I lejer eller låner lokaler.

10. Forplejning
Forplejning skal ikke tilbydes som buffet, men i selvstændigt indpakkede portioner.

10.