FrivilligNyt april 2021

Gåtur i skoven
09. april 2021

Kære frivillig

Vi savner de sociale aktiviteter i Diabetesforeningen, det står klart efter frivilligteamet har påbegyndt en ringerunde til alle formænd i Diabetesforeningen. En foreløbig tilbagemelding er, at alle oplever stilstand og afventer en genåbning. Heldigvis har de fleste bevaret motivationen og glæder sig til at hive deres arrangementer frem fra skuffen og komme i gang igen. Fra foreningens side er vi opmærksomme på de lokale enheder, som har brug for ekstra støtte, når vi endnu engang kan lukke dørene op igen.

Enkelte afdelinger har gjort brug af de digitale løsninger til at holde kontakten til hinanden, hvorimod andre ikke har haft den store kontakt eller har mødtes på afstand, når det har været muligt. I foreningen har vi forsøgt at opretholde fællesskabet og samtidig få rørt os ved hjælp af online kanaler. Derfor tilbyder vi nu flere former for online træning med både styrketræning og yoga – der er noget for enhver smag. Hvis I ønsker at hoppe med på træningsbølgen online, så følg med her.

Med venlig hilsen

Anne Sander, Udviklingschef 


Webinar D. 11. maj: Bliv klar til kommunalvalget - sådan får du diabetes på dagsordenen lokalt

Diabetesforeningen opfordrer alle frivillige til at gå ind i kampen om at få diabetes og forebyggelse af følgesygdomme på den lokalpolitiske dagsorden til regional- og kommunalvalget til november. Der er f.eks. store geografiske forskelle i adgangen til både patientuddannelse og sensorbaserede glukosemålere - vigtige dele i det forebyggende arbejde med diabetes. 

Diabetesforeningen afholder derfor et webinar tirsdag d. 11. maj fra kl. 17-19.30 om de regionale og kommunale forskelle i diabetesbehandlingen og hvordan I bedst kan forberede jer på regional- og kommunalvalget. Lad os sammen kæmpe for, at forebyggelse ikke skal være et spørgsmål om, hvilken kommune man bor i. 

Har du spørgsmål til webinaret, kan du kontakte sundhedspolitisk konsulent Julia Pihl Madsen på jpm@diabetes.dk. 

>> Tilmeld dig webinaret her
 

2,55 mio. kr. til flere mentorordninger til børnefamilier og unge

Diabetesforeningen har netop modtaget 2.55 mio. af Sundhedsstyrelsen til at udbrede mentorordninger i 2021-23. Med midlerne bliver det muligt at tilbyde mentorforløb til endnu flere forældre til et barn med diabetes og unge med diabetes op til 30 år. Frivillige og ansatte i foreningen har de seneste seks år gjort sig mange gode erfaringer med mentorordninger, herunder de seneste år med at udvikle og afprøve et mentorkoncept i Jylland. Det er erfaringer som disse, der danner grundlag for den nye bevilling. 
 
>> Læs mere om mentorforløb for unge

>> Læs mere om mentorforløb for forældre 


Har du lyst til at være en del af et stærkt korps af instruktører for motivationsgrupperne?

Er du frisk på at gøre noget for andre? Og kan du godt lide tanken om at blive en del af et stærkt fællesskab med andre instruktører og med deltagere i din helt egen Motivationsgruppe? Så er det nu, du skal hoppe med ombord.

De næste instruktørkurser afholdes på følgende datoer:

Modul 1:   Lørdag den 28. - søndag den 29. august 2021.

Modul 2:   Lørdag den 18. september for Vestdanmark (Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark). Lørdag den 25. september for Østdanmark (Region Sjælland og Hovedstaden) 

Modul 3:   Lørdag den 30. oktober 2020.

Kontakt Lene Jørgensen på tlf. 63 12 90 24 eller mail: lj@diabetes.dk, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at tilmelde dig instruktørkurset.  

>> Læs mere om hvordan du bliver instruktør her
 

Høringssvar: Problematisk at fjerne tilskud til en række insulintyper

Diabetesforeningen har netop afgivet høringssvar på det reviderede forslag fra Medicintilskudsnævnet, der vil fjerne det generelle tilskud fra en række insulintyper. Foreningen ser meget kritisk på forslaget, som ikke tager hensyn til den enkeltes behov og vil være en kraftig forringelse af diabetesbehandlingen. Vi opfordrer derfor rådet til at genbesøge forslaget og inddrage personer med diabetes oplevelser. Høringssvaret er blevet sendt til sundhedsministeren og medlemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg.

Formanden fra udvalget har efterfølgende stillet en række kritiske spørgsmål til ministeren ang. forslaget. 

>> Læs mere om ændringen i insulintilskuddet her
 

Vidste du, at du kan indsamle penge til at støtte diabetessagen på Facebook?

Gør som flere hundrede andre og opret en personlig fundraiser på vores Facebookside.

Det tager kun ét minut og du bestemmer selv beløbet, du vil samle ind for.

Klik på linket her og opret din fundraiser allerede i dag

Har du spørgsmål til fundraising på Facebook, så kontakt Marketingkonsulent Niklas Højgaard Pedersen på mail: nhp@diabetes.dk eller på tlf. 53257190.


Deadline for indtastning i arrangementskalender

Vil du også have dine aktiviteter synlig i den trykte kalender, så skal du huske at gøre det inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice.  

Blad Nr. 2: Deadline for indtastning i kalenderen: Fredag den 7. maj (bladet udkommer i juni).   

>> Find brugermanualen til arrangementskalenderen her
 

Kalender

Aktivitetsleder – Vest uddannelse motion – 23. april – AFLYST
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – april – digitalt
Online fællesmøde - mentorordninger - 28. april
Seminar vedrørende online træning - for motivationsgruppeinstruktører - 6. maj - digitalt
Bliv klar til kommunalvalget: Sådan får du diabetes på dagsordenen lokalt – 11. maj – webinar/digitalt
Repræsentantskabsmøde 1 (godkendelse af regnskab, budget og evt. kontingentforhøjelse) – 29. maj – digitalt
Introkursus mentorordninger, 1. modul - 29. maj
Møde mellem RU+HK – 30. maj – digitalt
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – maj – digitalt
Introduktionskursus for bestyrelsesmedlemmer og andre frivillige – 12. juni – digitalt
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – juni – digitalt
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – juli – digitalt
Instruktørkursus, motivationsgrupper – 28.-29. august – Middelfart
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – august – digitalt
Motion - Aktivitetslederuddannelse – september – Albertslund
Motion - Aktivitetslederuddannelse – september – Vejen
Regionsmøde afholdt i landsdele - Vest – 9. oktober – Århus
Regionsmøde afholdt i landsdele - Øst – 10. oktober – Roskilde
Repræsentantskabsmøde 2 (beretning, indkomne forslag, valg til HB) – 4. september
Erfa-møde BFG og UG – 17. september – Middelfart
Instruktørkursus, motivationsgrupper modul 2 – 18. september – Vejle
Erfa-møde type 1 netværk – 18. september – Middelfart
Instruktørkursus, motivationsgrupper Modul 2 – 25. september – Roskilde
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – september – digitalt
Instruktørkursus, motivationsgrupper Modul 3 – Samt kursus for aktive instruktører – 30. oktober – Middelfart
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – oktober – digitalt
Møde HB+RU+HK – 6. november – Glostrup 
Verdens Diabetesdag – 14. november
Bliv vært for digitale fællesskaber: Sammen hjemmefra – november – digitalt