Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål: Kan man melde sig ind i Diabetesforeningen på generalforsamlingen, betale sit kontingent og så stemme og stille op til valg til bestyrelsen?
Svar: Ja

Spørgsmål: Kan der stemmes ved fuldmagt?
Svar: Nej

Spørgsmål: Kan man altid kræve skriftlig afstemning?
Svar: Nej – hvis der i forbindelse med valg er overensstemmelse mellem antal kandidater og poster, er alle valgt.

Spørgsmål: Hvordan afgøres en afstemning, hvor der er lige mange for og imod?
Svar: Drejer det sig om personvalg, så er der først en ny afstemning dernæst lodtrækning om tillidsposten.

Spørgsmål: Hvornår skal bestyrelsen konstituere sig?
Svar: Det bestemmer bestyrelsen selv. Nogle gør det efter generalforsamlingen, mens andre mødes 1-2 uger efter generalforsamlingen (Husk hovedkontoret skal informeres, når beslutningen er truffet).

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis der opstår problemer under konstitueringen? (fordeling af posterne formand og kasserer)
Svar: Kontakt hovedkontoret.

Spørgsmål: Kan man være på valg in absentia?
Svar: Ja, det er muligt at kandidere til medlem af en bestyrelse eller f.eks. kritisk revisor (bilagskontrollant) i en børnefamiliegruppe på børnefamiliegruppens generalforsamling uden selv at være til stede (in absentia). Man kan være forhindret i at møde frem, fordi man på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse f.eks. er på forretningsrejse i udlandet, sejler på langfart eller er forhindret på anden vis. Ønsker man som medlem af Diabetesforeningen alligevel at stille op til valg, så kræver det blot en skriftlig tilkendegivelse, som kan præsenteres for de stemmeberettigede på generalforsamlingen.

Spørgsmål: Skal børnefamiliegruppens regnskab godkendes på generalforsamlingen?
Svar: Nej – det er bestyrelsen for børnefamiliegruppen, der godkender regnskabet. Regnskabet fremlægges på generalforsamlingen til orientering.

Spørgsmål: Hvordan er det nu lige, når en suppleant træder ind i bestyrelsen i stedet for en anden i bestyrelsen?
Svar: Hvis en suppleant indtræder i stedet for en anden i bestyrelsen, så indtræder suppleanten indtil førstkommende ordinære generalforsamling. Der kan han/hun stille op og få bekræftet sit mandat, der tidsmæssigt vil følge den kandidat, man træder i stedet for.