Instruktørkurser

Kurset er fordelt over tre moduler, hvoraf modul 1 er et internatkursus over to dage, og modul 2 og 3 er endagskurser.

For at kunne blive instruktør skal du kunne deltage i alle tre moduler inden for samme år for at blive uddannet som instruktør for en motivationsgruppe, samt:

  • Være medlem af Diabetesforeningen
  • Selv have type 2-diabetes
  • Have lyst og tid til at gennemgå et gratis kursus på 30 timer fordelt over 3 weekender
  • Have lyst til at være frivillig i en stor organisation med over 900 frivillige
  • Have lyst til at lave mad og motion

Formålet  

Formålet med kurset er at give dig redskaber til at virke som tovholder og igangsætter af en motivationsgruppe. Du vil på kurset, få redskaber til at kunne udføre fysik aktivitet og lave sund mad.

Du vil også blive introduceret til metoder til deltagerinvolvering, så erfaringer og oplevelser med livet med diabetes kommer i spil.

Hvad forpligter du dig til efter instruktørkurset?

Det er afgørende, at du er indstillet på at motionere og gennemføre minimum to motivationsgruppeforløb, efter du har været på kursus. Inden du starter som motivationsgruppeinstruktør bliver du indkaldt til en kort samtale i Diabetesforeningen, så vi kan afstemme forventninger.

Instruktørerne arbejder frivilligt og er dermed ulønnet (men får dækket egne udgifter til f.eks. kørsel til og fra motivationsgruppen).

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen på tlf. 63 12 90 24 eller e-mail: lj@diabetes.dk