Nyhedsmailudsendelse

En god måde at nå gratis ud til medlemmerne i jeres kommune eller region er ved at udsende nyhedsmails om jeres arrangementer, generalforsamling, landsindsamlingen mv. I har mulighed for nemt at gøre dette via Diabetesforeningens nyhedsmailmailsystem Apsis.

Fordelene ved systemet er bl.a.:

  • At medlemmernes mailadresser automatisk opdateres
  • At nyhedsmailen har et professionelt layout, der følger Diabetesforeningens designmanual
  • At I er sikre på, at jeres nyhedsmail ikke ender som spam

Lidt om mailadresser

Når man bliver medlem af Diabetesforeningen, opgiver mange deres mailadresse til foreningen. I og med de gør dette, giver de Diabetesforeningen lov til at kontakte dem på denne mailadresse. Da lokalforeninger, børnefamilie- og ungegrupper er en del af Diabetesforeningen, må disse gerne kontakte foreningens medlemmer pr. mail.

Diabetesforeningen er ifølge Markedsføringsloven en ”forening med et almennyttigt formål”. Derfor bliver jeres mailudsendelser ikke betragtet som spam i juridisk forstand. Vær dog varsom med ikke at bombardere medlemmerne med mails.

Indsamling af e-mailadresser

E-mailadresser er ikke så stabil en kontaktform som den fysiske adresse, da mange løbende skifter e-mail. I har dog mulighed for at indsamle ’friske’ e-mailadresser via jeres lokale hjemmeside.

Tag nyhedsmailsystemet i brug

Ønsker I at benytte mailudsendelsessystemet, så skriv til support@diabetes.dk

Hent brugervejledningen til nyhedsmailsystemet